|
|
Velkommen
Gylling Efterskole er skolen for dig som
ønsker et efterskoleskoleophold, hvor undervisningen er
tilrettelagt efter dine behov. Undervisning er indrettet til, at
alle kan være med, da vi er en efterskole for elever med læse-
og staveproblemer. Kig dig omkring her på hjemmesiden og husk at
besøge "Galleriet"
hvor du kan se masser af billeder fra skolens mange aktiviteter.

Gylling Efterskole byder bl.a. på:
• utallige valgfag i idræt, musikfag og kreative værksteder
• mange faciliteter
til undervisning og fritid
• niveauinddelt undervisning med små holdstørrelser
• IT som en naturlig del af undervisningen
• et engageret personale
• naturskønne omgivelser m.m.
Historie
Skolen blev oprindeligt grundlagt i 1865 som en Grundtvig-Koldsk
friskole. Siden 1967 har skolen udelukkende virket som
efterskole på samme ideologiske grundlag. Med tiden er
efterskolen vokset ved køb af omkringliggende bygninger. Gylling
Efterskole består således af en charmerende blanding af nye og
gamle grundigt restaurerede bygninger, hvor eleverne har deres egne huse separat fra hovedbygningen.
Gylling Efterskole har siden 1932 tilbudt specialundervisning og
optager kun elever som har svært ved læsning og stavning.
Formål
Efterskolens formål er at give normaltbegavede unge med læse- og
staveproblemer en mulighed for at forbedre deres kundskaber i alle
skolens fag, med særlig vægt på dansk og matematik.
|
|
|